*Café Liva

cafe_liva

Skibet er bygget 1919 på Risør Værft og har bl.a. fungeret som missionsskib på de Norske fjorde. Idéen til Café Liva opstod i starten 1980'erne, hvor teaterteknikeren Lone Guldbrandsen og skuespilleren John Schelde sammen købte skibet i Århus og fik det fragtet til København og ombygget til cabaretscene med tilhørende restauration i 1983. John Schelde trak sig senere ud af projektet, hvorefter skuespilleren Lane Lind i en overgang ledede skibet sammen med Lone Guldbrandsen. Fra 1987 var Lone Guldbrandsen alene om tjansen og samtidig flyttede skibet fra Frederiksholms Kanal, hvor det havde ligget siden starten af 1983 til dens nuværende beliggenhed i Nyhavn udfor nr.20 - 22, klods op ad Nyhavnsbroen på den pæne side. I starten af 1993 blev skibet trukket på land og kom på værft, hvor et større renovationsarbejde blev udført og resulterede i, at skibet ved juletid i 1995 igen dukkede op som ny og istandsat på sin vanlige plads i Nyhavn. (Kilde: cafeliva.dk)