Der står en bænk i haven

Rasmines Bryllup

Nordisk Film 1935

Tekst: Robert Schønfeldt og Dan Folke

Sunget af Christian Arhoff og Helga Frier

Der står en bænk i haven,
i haven står en bænk,
og denne bænk i haven,
det er en havebænk.
Den ska' ja' sitte på hver aften,
min egen Petermand,
mens kærlighedens flammer
tænder hjerterne i brand.

For i haven står havebænk på det sted.

Og om du kilder mig i siden
eller foroven eller fornejen,
så ripper jeg mig ikke ud af stedet, hvor jeg står.

Når månen til mig skinner,
af vindu'sruden ind,
og dette skin af månen
det kaldes måneskin,
så ligger jeg og  venter
til Nummesen kommer hjem,
for han har været i kegleklubben
siden klokken fem.

Jeg slår så mange skåve lige på det sted.

Og om du kilder mig i siden
eller foroven eller fornejen,
så ripper jeg mig ikke ud af stedet, hvor jeg står.

Der står en hest ved sengen,
ved sengen står en hest,
og denne hest ved sengen,
det er en sengehest.
Den står om vår og høsten,
den står i regn og slud,
og passer på at Nummesen ej
ska' skvat' af sengen ud.

Ved sengen står en sengehest på det sted.

Og om du kilder den i siden
eller foroven eller fornejen,
så ripper den sig ikke ud af stedet, hvor den står.

Der er et tårn på kirken,
på krken er et tårn,
og dette tårn på kirken,
det er et kirketårn.
Der ringer bryllupklokkerne
for Nummesen og mig.
Vi svarer ja, når prsten spø'r,
selvom jeg mener nej.

For det' for sent at smutte lig' på det sted.

Og om de kilder os i siden
eller foroven eller fornejen,
så ripper vi os ikke, for nu skal vort bryllup stå.