Alle gaar rundt og forelsker sig.

alle_gar_rundt_og_forelsker_sig

 

Alle gaar rundt og forelsker sig

Nordisk Film 1941

Tekst Børge Müller

Musik: Kai Normann Andersen

Sunget af Erling Schroeder og Lillian Ellis

Våren har det let, hver gang den indta'r vores lille runde klode.
Den møder bare op,
med en blå viol
og en kasse sol.
Skoven skifter tøj og månen ryster på sit gamle kloge hoved.
Den ved nøjagtig, hvad
den vil få et se,
og hvad der vil ske.
 
Alle går rundt og forelsker sig.
Hjerterne banker på alfarvej.
Hele verden bli'r ung endnu engang
og synger vårens sang,
som den har gjort det lige fra Arilds dage.
Hvad der end sker på Guds grønne jord,
hjertet har altid det sidste ord.
Og når våren er inde,
vandrer han hen til hende
og forelsker sig.
 
Mange folk besvimer ved det allerførste hornsignal fra våren.
No'en andre skriver straks
digte med talent,
no'en får frakken vendt.
Lirekassemanden får violer blot han viser sig i gården
og ingen er i tvivl om,
at det er et plus,
hvis man nu blev dus.
 
Alle går rundt og forelsker sig.
Hjerterne banker på alfarvej.
Der bli'r hvisket og drømt
bag hegn og krat,
i vårens lyse nat,
når hele verden holder stævnemøde.
Een gang om året på samme tid,
glemmer man hverdagens vrøvl og strid.
Hvert et levende væsen,
slår en krølle på næsen
og forelsker sig.