Den offentlige mening

Pæn og høflig

Riddersalen 1931

Tekst: Poul Henningsen

Musik: Bernhard Christensen

Der blev hvisket i et selskab.
De har hørt det på en trappe.
De var sikkert selv til stede,
da historien blev fortalt dem,
og de leder sand'lig ikke af forbening.
De har længe anet Deres,
men De hader alt om sladder,
De har været loyal og tiet,
men nu går den ikke længere,
under hensyn til den offentlige mening.

Denne mening er en afgud,
som er helt bekvem at dyrke...
bare aldrig mene noget,
som de andre ikke mener,
altid ryggen fri og hånden klar til stening.
Næst måned vender vinden,
hele horden vender ho'det:
"Gud var rygtet ikke rigtigt?"
og den stenede bli'r hyldet,
af den offentlige vendekåbemening.

Det er god moral, at nærved
skyder ingen hul i dyden..
al salonens lummerlider,
som kan sysles med i kroge,
fandt med alle gode sæder sin forlening.
Men hvis kvinder kæmper ærligt
for en ny moral i tiden,
hvor man mener, hvad man siger,
hvor man lever, som man tænker,
skal de dyppes i den offentlige mening.

Vi skal alle tro på folket,
på det store og det bedste;
mange gange har de mange
banet brede nye veje
og forbedret slægtens vilkår i forening.
Men så snart et bål skal brænde,
må der også dannes slagger.
Alt det skidt, der bli'r tilbage,
hver gang vi kommer sammen,
er den hellige og offentlige mening.

Det er ikke mer' moderne
at man brænder sine hekse.
Ak, men ve, den arme pige,
som af rygtets hjul bliver slynget
ud i sladderens yderste forgrening.
Det er tilladt at et mandfolk
render på bordel og drikker,
men et kvindfolk, som er fræk nok
til at elske ham hun elsker
går til helvede i den offentlige mening.

Denne offentlige mening...
Det er ikke Dem jeg mener!
Det er ham til højre for Dem,
eller også ham til venstre,
som så prompte ordner stadens forurening.
Høje hellige moralske
fine folk og samfundsstøtter,
brave borgere og venner.
I som altid vasker hænder....
Tag og rend mig i den offentlige mening.