Brændt a’

De gamle drenge

Tivoli Variete 1915

Tekst: Robert Schønfeld og Aage Steffensen

Musik: G. Steen-Jensen

Sunget af  Carl Fischer

Pigebørn er noget rak
siger man så tit,
og de skulde ha' tobak,
men jeg tilstår frit:
Jeg dem tit beundrede
og jeg fik engang
brev fra over hundrede
pr. avertissement.
De i små billetter be'r mig
bare møde uforsagt,
men så snart de bare ser mig
så er det hele ødelagt.
 
Jeg til stævnemøde var
sat ved Peter Liebs,
(hus der nu er brændt) og bar
mit pæne røde slips,
men alligevel så ga'
pigen mig sit Nej,
det jeg blev fortvivlet a',
så jeg gik og skreg:
Jeg mig skyder med det samme,
jeg til raseri er bragt,
men så ku' jeg ikke ramme,
så var det hele ødelagt.
 
Med ulyk'lig kærlighed
og mavekneb jeg gik,
da jeg af det sidste led,
jeg lidt olie fik.
Samme aften jeg min skat
traf i Tivoli.
Vi på en bænk os havde sat
og jeg sku' til at fri.
Åh, der sad vi så fortrolige,
jeg var ved at få det sagt,
så virked' den fordømte olie,
så var det hele ødelagt.
 
Karoline jeg især
sværmed' for en tid.
Jamen hun var også kær,
hun var rød og hvid.
Ved mit mål jeg var engang
i min arm nun lå.
Glad jeg ud i luften sang
og Line sagde: Åh!
Åh, jeg kyssed' Karoline,
jeg var helt i Amors magt,
men som kom hun til at grine,
så var det hele ødelagt.
 
Jeg en dag i Snekkersten
så en badedragt.
Den var på en tjørnegren
hen til tørring lagt.
Og i drømme sank jeg hen
ved at tænke på,
hvad der være ku' i den -
den var lyseblå.
Jeg blev rød, ja - jeg blev gloendes
ved at se en badedragt
så så jeg at det var min kones,
så var det hele ødelagt.
 
Da en aften hjem jeg gik,
der var godt med sne,
fik jeg på et vindu' kig,
der var ting at se.
Dejlig pige - 17 år,
sku' i sengen gå.
Sikke arme - sikke't hår
og sikke lidt klædt på.
Skønt jeg frøs trods al min stampen,
stod jeg rolig der på vagt,
men så slukked' pigen lampen,
så var det hele ødelagt.