Aldrig – Aldrig

aldrig - aldrig

Thalias billedbog

Thalia Teatret 1919

Tekst: Alfred Kjerulff

Sunget af Erna Schrøder

 

Jeg var ung, jeg var dum, jeg var seksten,
og hver gang at min parasol
faldt omkuld nok saa lang,
straks herrerne sprang,
og de kappedes om at faa den rejst.
Aldrig, aldrig havde jeg sagt Ja,
hvis jeg vidste, hvad jeg ved i dag.
Tænk, den dumme parasol
førte mig til Østervold.
Aldrig, aldrig havde jeg sagt Ja,
hvis jeg havde vidst, det jeg ved i dag.
Han erobred' mig helt og holden
mig - og parasollen!
 
Det var mørkt, det blev lyst, det var sommer,
vi satte os ned paa en bænk,
og han daarede mig
med kærtegn ? Nej nej!
Med en pose med ravgule blommer
Aldrig, aldrig havde jeg sagt Ja,
hvis jeg havde vidst, det jeg ved i dag.
Mens han fortalte alt,
gled jeg i en sten og faldt.
Aldrig, aldrig havde jeg sagt Ja,
hvis jeg havde vidst, det jeg ved i dag.
Der laa vi begge to paa Volden,
jeg - og parasollen.
 
Jeg kom hjem, jeg fik skænd af min moder.
Du har Langelinie tendens!
Jamen sødeste mor,
saa hør dog et ord,
skylden ligger hos de Reineclauder!
Aldrig, aldrig havde jeg sagt Ja,
hvis jeg havde vidst, det jeg ved i dag.
Næste gang skal jeg paa flugt
jage den forbudne frugt.
Aldrig, aldrig havde jeg sagt Ja,
hvis jeg havde vidst, det jeg ved i dag.
og tænk, den fyr, at han har stjaalen
mig - og parasollen!